Køkkenmaskiner til køkkenet

Forside | Tilbage

Vi har samme holdning til køkkenmaskiner som til hårde hvidevarer – de skal kun købes efter behov, for ellers er det unødvendig pladsspilde og penge forbrug, så vi vil give et overblik over hvad der findes, og det må så være op til dig selv, om det er noget du mangler.

Der findes to former for brødristere – den flade og den lodrette, alt afhængig af hvor meget brød du rister på en gang opfylder de forskellige behov. Rister du meget brød er den flade den bedste løsning, men har du bare brug for et par stykke, så er den lodrette hurtigst.

Foodprocessoren er god i mange tilfælde, for den hakker, blander og har yderligere funktioner, der er hjælpsomme, hvis man laver rigtig meget mad og godt kan lide at være kreativ i sit køkken. Der findes også forskellige modeller, der kan forskellige ting, så igen er det efter behov.

Kaffemaskiner er uundværlige, hvis man nyder en god kop kaffe – er man kun ude efter et koffeinfiks, så kan en el-kedel og noget pulverkaffe sagtens klare det, men igen, er det kvalitet du er ude efter, så find en kaffemaskine, der kan det, som du ønsker af den.

El-piskeren og stavblenderen er gode, hvis man nyder at lave for eksempel supper, eller hvis man bager mange kager, og det er ikke dyre apparater, så de findes i de fleste køkkener, og vi anbefaler også at have dem liggende, da de altid kan bruges.

Vaffeljern og toastmaskiner er luksusmaskiner, der sagtens kan undværes, men hvis man nyder den slags, så er det helt klart en nem løsning, for det kan tage tid at lave det på alternative måder, og kan problemet løses nemt, så er det det, som vi anbefaler.

Kan du lide at bage brød, men har du ikke kræfter til at ælte dejen, eller bryder du dig bare ikke om at gøre det, så er en æltemaskine rigtig god og har fuldstændig samme effekt, som hvis man selv gør det.