På hvilken årstid er det bedst at bygge hus?

Du kan bygge nyt året rundt, men der er punkter, der spiller ind i forhold til processen, når et byggeprojekt skal igangsættes. Det anbefales at bygge i tørvejr og solskin, da byggeforholdene er bedre, når fundamentet skal lægges. Regnvejr og frost har betydning for opgavens fuldførelse inden for den aftalte tid.

Når I har udset jer, hvor I gerne vil have, at jeres nybyggeri skal placeres, så er tid en vigtig faktor i hele forløbet. Køb af grunden og godkendelser kan nemt tage alt mellem 2-4 måneder, hvorfor I bør tage det med i mente, når projekt drømmehus skal startes. Byggefirmaet, som vælges, kan give en estimeret tid på, hvor længe projektet varer til, at i modtager nøglerne. Denne tid tillagt de 2-4 måneders godkendelses – og tegnearbejde er gode at tage i betragtning, når projektet startes. Oftest tager hele forløbet, alt efter projektets omfang, omtrent ét år, hvorfor der bliver bygget alle årstider. Men når fundamentet skal lægges, anbefales det, at starten på byggeopgaven finder sted i sommerperioden. Forhør jer altid med den byggeansvarlige, da de har størst erfaring med, hvornår de bedst kan løse opgaven. Derudover kan grunden have et etableret hus, der først skal nedrives før nyt kan bygges.

Hvilke typehuse vælges af danskerne?

Et byggeprojekt ligner ikke et andet, da drømmehuset gerne skal udstråle, at det er helt unikt. Først og fremmest skal der vælges typehus type, og dem ses der mange forskellige varianter af herhjemme. Herunder er en liste over de typehuse som danskerne er helt vilde med, og det kan også observeres, når turen går gennem et villakvarter.

  • Længdehuse:
    Det, der kendetegner længdehuse, er den rektangulære facon med en langtrukken facade. Denne type kan antages for at være et af de mest klassiske parcelhuse typer. Denne type vælges oftest, når der ønskes flere kvadratmeter, og det er en type, der kan etableres på selv små grunde. Længdehuse giver funktionalitet, grunden udnyttes optimalt og de er billigere at opføre.

  • Funkishuse:
    Det kan lyde som en spøjs titel til et hus, men der er god mening med titlen. Med funkishuse er funktionaliteten og stilrenhed vægtet højt, og de har et moderne elegant look med vinduer, der sikrer lysindfald. Funkishuse er blandt danskernes favoritter, når typehus skal vælges. I har uanede muligheder med denne hustype, hvor jeres behov kan implementeres, som I ønsker det. Denne type anvendes hyppigt både til et- og to-plans huse med flere tagtyper.

  • Flerplanshuse:
    Hvis I har en mindre grund, hvor der ønskes flere kvadratmeter, så er et flerplanshus et oplagt valg. Det er ikke ualmindeligt at nye huse, såfremt det ønskes, har en kælder og/eller første sal. Grunden kan udnyttes optimalt, og der kan etableres en hyggelig balkon til kvalitetstid med familie og venner.

  • Vinkelhuse:
    En fjerde typehus type, der vælges til nybyggeri, er vinkelhuset. Denne er som det ligger i navnet kendetegnet ved, at der er en vinkel i huset. Når der er mere plads på grunden, udnytter grundejeren pladsen ved at etablere et L-formet vinkelhus. Det er nemt at etablere en terrasse og en carport i denne type, og tagtyper som ensidig taghældning, fladt tag og sadeltag er de mest eftertragtede.