Husk efterisolering når du skal lægge nyt tag

Hvis du planlægger at få lagt nyt tag til sommer, så husk også at efterisolere det. I henhold til nye bygningsreglementer skal man efterisolere det, med mindre en beregning viser at det ikke er rentabelt. Det vil det dog næsten altid være, eftersom en efterisolering på et nyt tag ikke koster mere, end det spares hjem igen på varmeregningen på blot to år.

Desuden vil en efterisolering indgå i den værdistigning, huset nyder godt af ved en udskiftning at det gamle tag. Udover denne merværdi som tilføres huset, bliver det også mere attraktivt for eventuelle købere, når isoleringen er på plads og varmeforbruget derfor er i bund. I øvrigt gavner det naturligvis miljøet meget, når man kan sænke energiforbruget gevaldigt.

Selvom et nyt tag er en stor investering, typisk i størrelsesordenen omkring en kvart million kroner, kan det godt betale sig at få lagt et. Kombinationen af værdistigningen af huset, samt den store besparelse på varmeregningen, betyder investeringen typisk er tjent hjem indenfor femten år, hvilket er halvdelen af dets påregnede levetid.

Det er altså både sundt for miljøet og sundt for din pengepung, at få lagt et nyt tag på huset.

Dette tydeliggøres da også af den store interesse for nye tage, som branchen nyder godt af de senere år. Efter nogle magre år på grund af finanskrisen, er folk begyndt at øjne det fornuftige i en god forretning, og der hersker ingen tvivl om at det er en god ide at investere i sit eget hjem, både for at spare penge, men også som en slags opsparing.