sudden-death-1316413-1919x1275

Sådan bliver du god til bordfodbold

Bordfodbold er sjovt og underholdende at spille med venner og bekendte. Til hverdag, til fest, derhjemme, i fritidsklubben og på sportsbaren. På overfladen er det også et meget simpelt spil: Der er et bordfodbold-bord med 8 stænger, som du skubber, trækker og drejer for at få de små plastikspillere til at sparke bolden i modstanderens mål. Men bordfodbold er meget mere end bare et underholdende spil. Det er en rigtig sport, der kræver godt udstyr, teknisk snilde og strategisk overblik. Bordfodbold skal tages alvorligt!

Bordfodbold kan du altid blive bedre til

Du synes måske selv, at du er ret god til bordfodbold. Du spiller ofte, vinder tit, og vennerne omtaler dig som en ægte ’champion’. Men… inderst inde ved du godt, at dit game altid kan blive bedre. Du kan altid blive hurtigere, skarpere på strategier og teknikker og på at gennemskue din modstander. Hvem ved – måske kan du en dag blive god nok til bordfodbold til at deltage i en turnering? Men for, at du kan nå dertil, skal du have udstyret på plads.

Udstyret til bordfodbold skal være i orden

Det nytter ikke noget kun at spille bordfodbold hjemme hos vennerne eller en sjælden gang imellem ude i byen. For at blive rigtig god, skal du kunne spille bordfodbold hjemme hos dig selv – gerne hver dag og med kvalitetstilbehør. Bordfodbold kræver simpelthen ordentligt udstyr for, at du kan forbedre dig. Selve bordfodbold-bordet skal være af høj kvalitet, og du må aldrig gå ned på bordfodboldbolde. Den rigtige bold, der passer til præcis dit bordfodbold-bord har en kæmpe betydning for udviklingen af dine spilleevner, og slidte bolde giver dårlige resultater.

Køb udstyr til bordfodbold online

I turneringer må spillerne selvfølgelig kun benytte bolde udleveret af turneringsstedet – men det er du jo ikke begrænset af. Du kan købe bordfodboldbolde af høj kvalitet online på fx Dartshop.dk. Webshoppen har både bordfodboldbolde til borde med glatte og sandblæste overflader samt et bredt udvalg af ITSF-godkendte bordfodboldbolde og korkbolde. Du kan også finde bordfodboldbolde, der ligner rigtige fodbolde, hvis du synes, at det kunne være sjovt.

Bordfodbold og valg af udstyr handler også om teknik, reflekser og kontrol. Vælg en hård plastbold, hvis du gerne vil træne dine reflekser og blive en hurtigere spiller. Hvis du derimod ønsker at øve dig på at spille mere kontrolleret, så skal du gå efter en High Control turneringsbold.

Bordfodbold handler om teknik og strategi

Teknik og strategi er en del af pakken, når du ønsker at blive en bedre bordfodboldspiller. Øv dig gerne på en bestemt skudteknik fx det berømte ’pull shot’ eller ’snake shot’, så du altid kan eksekvere dit skud perfekt.

Strategisk tænkning er også en kæmpe del af bordfodbold. Skal du vælge en offensiv eller en defensiv strategi? Det kommer ofte an på din konkrete modstander. Men ved på forhånd at sætte dig ind i forskellige, kendte strategier, kan du i spillesituationen vurdere, hvilken strategi, der kan sikre dig sejren modnetop denne modstander.

Øv dig i bordfodbold – spil over for erfarne spillere

Bordfodbold er en sport med mange dygtige spillere – kendte og ukendte. Du kan lære utroligt meget blot ved at spille over for spillere med mere erfaring end dig selv. Tænk over, om du kender nogen, som du kan spille mod. Måske har du en ven, der lige er tanden bedre end dig selv, eller du har spillet mod en dygtig modstander på en sportsbar. Tag kontakt til vedkommende og få aftalt, at I spiller mod hinanden et par gange om ugen, måneden – eller hvad der nu passer. Du vil hurtigt opdage, at dine evner for bordfodbold styrkes af at iagttage andre spillere og blive udfordret på din vante teknik og indøvede strategier.